ANDALO

– en italiensk lækkerbisken med dansk børneskiskole

Skiområdet i Andalo tilbyder rigtig godt skiløb for både begyndere og øvedeskiløbere. Skiområdet ligger i naturparken ”Adamello, Brenta”, der er kendt for sin skønne natur og fantastiske udsigt. De officielle tal angiver, at Andalo har 50 km pister, men alle der har besøgt området ved, at det virker som langt mere. Pisterne er af varierende sværhedsgrad, og der er rigeligt med udfordringer til hele familien. Pisterne er af varierende sværhedsgrad, og der er rigeligt med udfordringer til hele familien. I Andalo spilder du ikke tiden på lange liftkøer, da der ikke er det samme pres på liftsystemet, som du kan møde andre pister, da helt op til 95 % af området kan dækkes med kunstsne, og det er jo kanon!

Byen
Med kun 1283 km fra grænsen ligger Andalo behageligt tæt på Danmark. Når man forlader motorvejen nord for Trento, er der kun en halv timeskørsel op til Andalo. Man kan ikke undgå at blive lidt imponeret, når man på kort tid hæver sig mere end 700 meter op ad det smukke Paganella-massiv. Efter turen op af bjerget, som flere berømte cykelryttere bruger til bjergtræning, kommer man til den hyggelige og afslappede bjergby. I Andalos små stille gader nydes livet med sol og god ukompliceret italiensk mad. Bl.a. kan man spise hos den pensionerede cykelrytter Crispino og fru Brigitte på Pizzeria Romantica.

Skiløb til priser som for 10 år siden
Andalo har i de senere år udviklet sig til at være vores mest besøgte destination. Vi tror, at succesen skyldes områdets uspolerede charme, den altid rummelige indkvartering og prisniveauet på rejserne. Gratis liftkort for børn helt op til 8 år og generelt rigtig gode priser på indkvartering, skileje og liftkort.

Danskere på skiskolen
I samarbejde med den lokale skiskole i Andalo har vi danske guider som vil følge børneholdene som oversættere og hjælpere. Undervisningen integreres i leg for hele tiden at holde motivationen oppe og give børnene en følelse af fremskridt og glæde ved skiløbet. Husk tilmelding hjemmefra.

Hotel Ghezzi
Hotel Ghezzi er vores faste tilholdssted i Andalo. Det er et traditionelt italiensk 3 stjernet hotel med plads til både børn og voksne. Vi kan desuden tilbyde lejligheder af varierende størrelse, der alle er velholdte og særdeles rummelige. Lejlighederne er beliggende maksimalt 300 meter fra liften.

Ugeprogram
Hver uge vil der være mulighed for bl.a. pisterundvisning, grillpicnic og afterskiing. Hvis der er stemning for det, arrangerer vi skiløb i områderne Folgarida og Madonna di Campiglio. Der er også mulighed for langrend, skøjteløb og en tur i svømmehallen.

FAKTA OM ANDALO:

* Byens beliggenhed: 1040 meter o. h.
* Højeste piste: 2125 meter o. h.
* Laveste piste: 1040 meter o. h.
* Sorte pister: 3 km
* Røde pister: 27 km
* Blå pister: 20 km
* Km pister I alt: 50 km
* Kunstsneanlæg: 100%
* Antal restauranter: 26
* Antal restauranter/terrænet: 10
* Antal barer/afterski: 6
* Afstand fra Danmark: 1283 km

ghezzi

Hotel Ghezzi

Kategori: 3 stjerner
Antal senge: 74
Etager: 4
Elevator: Ja
Afstand centrum: 100 m
Afstand lift: 300
Pension: 1/2

koerselv_andalo

Ferielejligheder

Kategori: Høj standard
Antal senge: 4-38
Etager: 3
Elevator: Ja
Afstand centrum: 300 m
Afstand lift: 0-500 m
Pension: 0

Antal besøgende Uge Afrejse Hjemkomst Bus Kør selv Bus Kør selv
* 2 Fre d. 6/1 Søn d. 15/1 4695 3095 2895 1295
* 3 Fre d. 13/1 Søn d. 22/1 4695* 3095 2995 1395
* 4 Fre d. 20/1 Søn d. 29/1 4795* 3195* 2995 1395
** 5 Fre d. 27/1 Søn d. 5/2 4895* 3295* 3095 1495
** 6 Fre d. 3/2 Søn d. 12/2 4895 3295 3095 1495
*** 7 Fre d. 10/2 Søn d. 19/2 5395 3595 3595 1795
*** 8 Fre d. 17/2 Søn d. 26/2 5095 3495 3395 1795
*** 9 Fre d. 24/2 Søn d. 5/3 5195 3595 3095 1495
** 10 Fre d. 3/3 Søn d. 12/3 4895 3295 2995 1395
** 11 Fre d. 10/3 Søn d. 19/3 4795* 3195* 2995 1395
* 12 Fre d. 17/3 Søn d. 26/3 4795* 3195* 2995 1395
* 13 Fre d. 24/3 Søn d. 2/4 4645* 3095* 2895 1295
** 14 Fre d. 31/3 Søn d. 9/4 4695 3095 2895 1295

Bus priserne er inklusiv hvilebus, morgenmad på ankomstdagen, 7 overnatninger og aftensmad på afrejsedagen.
Kør selv: 7 overnatninger fra lørdag til lørdag. Pris på lejligheder er pr. person ved 4 personer. Tillæg enkeltværelse: 580 kr.

Liftkort:
Voksen:
7 dg. 9/1-4/2        1342 DKK
7 dg. 5/2-11/3      1567 DKK
7 dg. 12/3-18/3    1342 DKK
7 dg. 19/3-17/4    1207 DKK
Børnerabat:
Børn født efter 30/11/2008: Gratis
Hvert gratis barn fordrer 1 voksen
Børn født efter 30/11/2000: – 30%
Seniorrabat:
Født før 30/11/1951: – 10%
Børn og seniorer skal medbringe
dokumentation til liftkort.